onsdag den 26. juni 2013

Afslutnings perioden...

Hold da op hvor har bloggen været forsømt den sidste måneds tid..
Men ikke helt uden grund...
Jeg syntes generalt at maj og juni er nogle måneder hvor der sker meget, ikke mindst en masse forskellige ting med ungerne i forbindelse med deres skole og børnehave..
Men nu er der ved at falde ro på igen og de fleste ting er vinget af.
På fredag står den på sommerferie til ungerne frem til 13 august, hvor skolen starter igen.
Men på fredag er det også en lidt speciel dag for Christian, han er nemlig færdig med børnehaven og et nyt kapitel skal starte for ham, nemlig skole til aug.
Han er allerede nu meget spændt, men heldigvis er toppen af spændingen taget af da vi har været over at møde hans kommende klasse, det er en super klasse han skal starte i og der er en del små brødre fra Sebastians kalsse der er kommet sammen, så der er mange kendte ansigter, og det giver jo en dejlig tryghedsfornemmelse for den lille fyr.
Jeg har selv en god mavefornemmelse med at han skal starte i skole, og jeg er overbevist om at han nok skal falde godt til og få nogle gode venner...



Vi har også brugt nogle weekender på grønsværen sammen med Sebastians fodboldhold.
Ikke alle har budt på sol og varme, vi har også stået gemt under regnjakker og paraplyer, men det hører sig jo til, når vi nu står på sidelinien til en udendøres sport i danmark...
Men det er nogle søde og hyggelige mennesker at vi står sammen med på sidelinien, og så gør regnen ikke så meget...

Der har også stået diverse afslutninger på programmet, igen både med skole, børnehave og fodbold, og i den forbindelse er årets første rundboldkamp afholdt...( Det hører sig sommeren til )





Alle drengene fik en fin medalje til fodboldafslutning som tak for en god sæson, det bragte glæde blandt ungerne....

Men nu er vi i den grad også klar på sommerferie, dog skal jeg arbejde en del af sommeren, men det er jo heldigvis hjemme jeg arbejder...
Sidst men ikke mindt vil jeg xxx alt hvad krydses kan for at vi får en sommer med massere af sol og strandvejr...

Gitte


Ingen kommentarer:

Send en kommentar