Viser opslag med etiketten hama perler inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hama perler inspiration. Vis alle opslag

mandag den 25. februar 2013

Hama perle inspiration fra vinterferien

Uge 8 stod i vinterferiens tegn her på fyn..
Planerne for vinterferien var egentlig bare at hygge med ungerne og lave forskellige kreative ting, og det var også lige hvad vi fik gjort... Super hyggeligt og med nattøj på det meste af dagen, helt igennem hvad ungerne elsker....
Vi brugte bla. en hel del timer på hama perler, en tilbagevendende tradition i vinterferien..
Og jeg skal ellers love for at ungerne var produktive de fik lavet en masse figurer de kunne bruge i deres lege  og så fandt vi på en lille leg, hvor vi skulle lave nogle forskellige ting af perler der i sidste ende skulle bruges til hver vores lille historie..  og jeg skal ellers love for at der blev tænkt kreativt over hvordan man laver ting der skulle bruges til en lille historie, men de gik virkelig helhjertet ind i det, og det endte med små rigtig fine historier fra dem,  og 3 meget forskellige historier eftersom ungerne er 2, 5 og 8 år gamle...
Men her kan i få lidt billeder af det jeg fik taget billeder af inden tingene skulle bruges til leg, drengenes ting nåede aldrig at komme under linsen de skulle i brug med det samme..
men jeg nåede at snuppe billeder af det jeg fik lavet til Frederikke inden hun stak af med dem :-)









Fuglene her tilsidst er lavet i mini hama perler og pynter nu i grenene på bordet jeg syntes det minder en smule af forår.....

tirsdag den 31. januar 2012

Hama træet har skiftet årsttid...

I november da det første julepynt fandt vejen til stuen, kom også disse grene ind for at pynte.
De blev pyntet med mini hama perler, i diverse jule figurer.. Efter jul blev grenene i stuen, og nu er det så tid til at pynte dem til en ny årstid, jeg er nok bare hoppet direkte til sommeren, da pynten er meget is baseret..
Her kan i se det julepyntet hama træ.  HER
Og her lidt nyt pynt, og planen er så at der løbende kommer mere på ...
Igår havde vi en af de måltider som bare var rigtig hyggelig, så jeg måtte simpelthen forevige det på en ordenlig bunke billeder, det var nok Christian der var den store primusmotor for underholdningen, da han er ganske underholdende med sine mange ansigtsudtryk... Og han nyder jo godt af den opmærksomhed der falder på ham når han underholder...  Vi fik ihvertfald grint rigtig meget, det giver sådan en god fornemmelse når man rejser sig fra bordet og ikke har været irriteret en eneste gang... 
Her et par billeder fra en hyggelig samling om bordet..
Et billede af Frederikke vil jeg skåne jer for, for i takt med at vi grinede blev hun smurt mere og mere ind i mad ( Hun skulle jo også underholde lidt med titte- bøhh )  det er bare knap så lækkert med mad på fingerne.. Men endnu engang gør et bad underværker...
Gitte

tirsdag den 24. januar 2012

Mærkerne til tøjet.

Igår kom jeg igang med at få lavet nogle mærker til tøjet hvor str. og mærke skal stå.
De er lavet af genbrug kan vist godt sige, papiret er noget gavepapir, og imellem yderpapiret er det en corn flakes pakke... Længe leve genbrug...Nu skal der så bare laves en hel del. 


Igår efter vi havde hentet Sebastian i skolen, tog vi en lille tur over i centret der ligge ved siden af skolen, og her fandt jeg alle disse store træ perler  til 10 kr. pakken, så der blev fint lagt 2 pakker i kurven, de kan jo bruges til rigtig mange fine ting... Om ikke andet så er det nogle skønne farver der bare pynter i glasset.

Der skal også lyde en stor velkommen til de nye læsere der er kommet til det sidste stykke tid..
Dejligt I vil læse med .
Gitte

tirsdag den 18. oktober 2011

Kort, wallstickers, hama ugler og flyvende tanker.

De sidste par dage har jeg fået klippet så meget, at jeg næsten føler at jeg er tilbage i min gamle branche,
som frisør, den store forskel er, at det nu er papir jeg fører saksen igennem.
Og som jeg sidde der i min egen lille verden suser tankerne igennem hovdet, og det er mest tiden som frisør jeg tænker på, ( meget nærlæggende når jeg sidder og klipper) det er ret sjovt når man tænker tilbage og jeg sidder såmen og små fniser for mig selv, over de utallige sjove episoder der har været både med kollegaer men ikke mindst kunder.. Men selvfølgelig er der også de episoder hvor jeg sidder og tænker - hold da op hvor skal man dog finde sig i meget lort, bare fordi man er i et servicefag....
Jeg savner som sådan ikke dagligdagen i en salon, men savner til tider kontakten med de mange fantastiske kunder jeg har haft gennem årerne, og skal jeg sætte en tid op som jeg savner mest, så må det være min tid som elev inde hos Stuhr på Købmagergade... Derinde var der virkelig sjæl og et tempo uden lige.. og så bare gadens mange mennesker, man altid kunne falde i hak over at stå og kigge på .... Jeg var frisør i 11 år og de har selvfølgelig sat et vis præg på hvem jeg er idag, egentlig ret sjovt at tænke på, at når man starter som ung, så får ens arbejde en vis indflydelse på hvordan man former sig...
Nå det var vist et sidespring, men sådan flyver tankerne rundt når man sidder i sin egen verden i lidt tid...
Men som sagt har jeg fået klippet en del, det er blevet til en masse wallstickers æbler, nogle kort med figurer limet på, et førsøg med et billede, et par nye ugler som også skal bruges som uro. Alt sammen skal sættes til salg . 
Hvor meget jeg ellers når denne uge bliver spændende, for ungerne er hjemme, de holder jo efterårsferie, og kigger jeg ud af vinduet kan jeg kun sige -tjek til efterår...
Håber i får en god dag derude
Gitte

torsdag den 13. oktober 2011

Begravet i hama perler.

Jeg har jo en give away kørende, hvor en hamaperle uro er på højkant, så jeg ville den anden dag gå igang med at lave den færdig.
Det blev dog til en del ugler jeg fik lavet da jeg kom igang, jeg kan jo lige så godt få lavet nogle klar, da det er en af de ting jeg skal have tilsalg på min kommende netshop.   Læs her, om netbutik .
Det er også meget afslappende og sidde og lege med perler, jeg nyder det..
Men mange ugler fik jeg da lavet.



Jeg fik også lavet nogle cupcakes til en uro, og der ligger en masse flere ideer klar, til fine uroer til børneværesler, eller hvor man nu syntes de kunne pyntes udsynet...
Jeg leger også lidt med en ide om en uro til den "lidt" større dreng eller pige, som godt kan lide de forskellige velkendte figurer fra spillet " Mario " .. Drengene herhjemme har rigtig mange figurer fra Mario spillet lavet i perler og de har virkelig været en succes, det bringer nogle ret sjove og iderige lege frem... Mange timers god underholdning.
Jeg får også puslet lidt med nogle "kort" der skal hænge på mit tøj når det skal sælges, så lige pt. består mit arbejdsbord af glitter, glimmer, perler, strygejern, lim, papir i alle regnbuens farver, ugler i bunker og papir med alle mine nedskrevne ideer og sidste men ikke mindst har jeg midt i det hele nu placeret min computer, hvor jeg også sidder og tryller og bøvler lidt med opsætningen af min netshop...
Nogle gange kunne jeg godt drømme om et MEGET større bord, men så ville der med garenti også ligge mange flere ting, så det er måske meget godt at det ikke er større end hvad det er nu...
Jeg vil "lege" videre med alle mine ideer ... god dag til alle jer derude.
Gitte

fredag den 14. januar 2011

.Hama perle hjemmet

Jeg skal der ellers lige love for at der er gået perler i den hjemme hos os i disse dage.. !! Årsag ??
jeg blev syg med høj feber d. 3 jan. og hvordan underholder man 2 drenge på den sidestillende måde, jo frem med perlerne, og jeg skal ellers lige love for at det virkede..så det endte med at vi alle sad og legede med perler.. det har så lige siden den 3 jan. stået fremme på bordet da vi siden den dag har været syg på skift, dog lige en enkelt dag med alle 3 unger syge med meget høj feber sammentidig, ( der ville jeg gerne have haft et hotel/spa ophold helt for mig selv) men selv der blev der bygget med perler.. så de har virkelig fået sin plads i hjemmet..
Men jeg må indrømme at det er skønt at se sine drenge være så optaget af noget hvor man skal bruge sin fingersnilde..
Men christian er stadig ikke rask, så perlerne kurere altså ikke sygdom men de reducere larmen i huset meget...men nu må alt den sygdom dog snart stoppe...


vi har hentet en masse inspiration rund om på nettet og til min store overraskelse er det blevet meget populært at lege med perler så det var bestemt ikke svært at finde ideér rundt omkring..


Jeg fik også her idag lavet en uro til at hænge over vores puslebord, jeg syntes selv at resultatet blev ganske fint, så er der også lidt nyt der kan skabe opmærksomhed når den lille dame ikke gider vente på at bleen bliver skiftet..
Jeg håber og tror snart at vores omgang sygdom er slut..   men perlerne de bliver nok ikke pakket væk forløbigt, det er det simpelthen alt for sjovt til.....