Viser opslag med etiketten tapet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tapet. Vis alle opslag

onsdag den 18. januar 2012

Et lille tapet flip...

Nogle gange får jeg en meget pludselig ide, og det var vist det der skete idag... :-)
Vi har et lille skab stående i stuen og egentlig var det en smule farveløst, men nu har det bare set sådan ud altid, og så har jeg egentlig ikke tænkt videre over det...
Men idag ramte flippet mig, ud og hente tapetklister, finde noget passende papir og wupti wupti.. sådan, et fint men meget anderledes skab står nu i stuen.. og ingen tvivl om at det pyntede --Og psss IKKE ET ONDT ORD OM MIN FINE PLANTE.. men jeg er ret god til at glemme og vande....
Her et før billede :
Og her kommer efter billederne.
Jeg opdager først nu at Christian har fået sneget en lille mammut ind på hylden... men nu får den altså bare lov til at blive stående, så pynter den da lidt der  :-)
gitte

tirsdag den 22. november 2011

Ikea bordets forandring.

Jeg tror egentlig bare jeg var træt af det hvide ikea bord,  men det er super praktisk at have, for ungerne sidder altid der og tegner, så jeg mente at det var tid til at det skulle have lidt kulør.... og ikke mindst et ordenligt lag lak, da tusser ikke altid kun rammer papiret... Så det SKAL være meget vaskbart....
Jeg fik papiret fint på, og 1 gang lak, og så var det at jeg lavede en stor fejl, jeg glemte bordet ude på terassen, da vejret bare slog om og blev særdeles fugtigt, hvilke gav nogle " bobler" under papiret.. ØV BØV
Men nu står det alligevel og pynter, og har klaret farve testen op til flere gang... Jeg skylder lak et stort tak.
Gitte

onsdag den 7. september 2011

Leg med tapet.

Hold da op en regnvejrsdag, den indbød i den grad til at være indedøre.
Så jeg gik igang med et projekt jeg længe gerne har ville lave, men nu var tiden til det, den meget gamle kommode skulle have en make over, så frem med tapet, papir, klister og lak så var  projektet skudt igang.
Her er både et før og efter billede.



Jeg er blevet rigtig glad for resultatet, og da jeg var færdig og alligevel havde alle tingene fremme gik turen videre til ungernes skamler, de skulle da ikke snydes vel ?



Nu skal det hele bare have lidt tørre tid, og så skal skamlerne igen bruges til ungernes leg.
Jeg fik også 2 stykker tøj færdig i går aftes, så klokken blev lidt sent, inden hovdet ramte puden, jeg er bare så enormt dårlig til at lægge ting fra mig, som jeg er i fuld gang med, fordi jeg kan da godt liiige når det også, og inden jeg ser mig om er min sengetid vist sprunget med et par timer.




 Iaften vil jeg læne mig tilbage i sofaen og nyde en kop kaffe, og indstille arbejdet lidt.

God aften allesammen.

Gitte

tirsdag den 9. august 2011

Tapet og patcwork, fornyelse i det lille hjem

Hold da helt op, jeg er gået i selvsving herhjemme.. lige pludselig tog pokker ved mig og så gik jeg ellers igang.... Men hvor er det skønt når det står på og ikke mindst når man bagefter er super glad for fornyelserne... Til at starte med puslebordet, jeg var så træt af de kedelige slidte gardiner der sidder rundt om, så jeg fik syet nye gardiner dertil .

Det giver samtidig et godt pust til et ellers helt lyst badeværelse... nu skriger vasketøjskurven så bare til lidt nyt stof også...
Så fik knagerækken i gangen også lige en tur med det nyindkøbte papir.

Igen her skriger stoffet i kurvene på nogle nye farver... men det skal nok komme.
Så gik turen til Frederikkes skuffer de 2 øverste fik også lidt papir på.

Sidst og ikke mindst fik vores bænk i gange lidt kulør også, jeg elsker bare det papir, og så en ordenlig gang lak, så kan ungerne bare komme an´ Det var lidt om hvad dagene er gået med.. men jeg syntes nu der er massere at gå i gang med endnu... som sagt hver gang en ting bliver fornyet, for jeg lyst til at friske det ved siden af op også....

Gitte